Tilgivelse

HJERTEMENNESKER OG TILGIVELSE

SELVTILGIVELSE

Som beskrevet her om karakteristika >> stiller hjertemennesker som oftest utrolig høje krav til sig selv, som de kan have meget svært ved at leve op til.


Det gør det heller ikke nemmere, at hjertemennesker slet ikke kan holde ud at såre andre (og det er jo umuligt at gå rundt i verden uden indimellem at såre nogen) - så de bliver ofte skuffede og vrede på sig selv, når de ikke kan leve op til deres egne standarder.


Det kan derfor være utroligt vigtigt for hjertemennesket at arbejde med selvtilgivelse.


HJERTEMENNESKER ER OFTE "PASSIVT" VREDE

Alle mennesker kan blive vrede ind imellem, og det kan hjertemennesker bestemt også, de viser det bare ikke så tit udadtil.


En paradoksal problemstilling for hjertemennesker er også, at selvom de lever hele deres liv med at forsøge at være gode kærlige mennesker, som kun spreder kærlige vibrationer og healer alle omkring sig, så kan de faktisk ofte komme til at sprede negative vibrationer, fordi de bliver så ulykkelige (og derfor ofte vrede, skuffede, fortørnede), når de selv - eller andre - ikke lever op til kærlighedens regler for, hvordan vi som mennesker skal opføre sig overfor hinanden (eller overfor børn, dyr og naturen).


Men hjertemennesker er typisk langt mere "passiv agressive". Det vil sige, at det er sjældent, at de råber deres vrede ud mod verden. (Der skal virkelig meget til, og oftest skal de gå i meget lang tid og "spare" op, før deres vredesudbrud endelig kommer).


OM HJERTEMENNESKER OG TILGIVELSE

Hjertemennesker vil rigtig gerne se med hjertet og vil gerne tilgive alt og alle - og ser ofte også sig selv, som et meget tilgivende menneske.


I første omgang skulle man måske ikke tro, at det var så vigtigt, for på ydersiden tilgiver de måske hurtigt (de tager ikke konflikten op eller de siger måske ligefrem "det gør ikke noget", når nogen sårer dem).


Men dybt inde i dem, kan det stadig gøre utroligt ondt i dem, hvis en uretfærdighed er fundet sted, og de kan i meget lang tid bære rundt på nag og den føromtalte passive vrede (der mest af alt tærer på dem selv, men måske engang imellem kan bryde ud til omgivelserne som små bitre piller :-)).


Hjertemennesker finder derfor ofte en kæmpe frihed og lettelse i at arbejde med tilgivelse (både overfor andre - og ikke mindst dem selv) - især når de finder frem til, at tilgivelse ikke betyder, at de nødvendigvis behøver at acceptere de handlinger, der er sket.


SE MERE OM HJERTEMENNESKER OG TILGIVELSE I DEN OVENSTÅENDE VIDEOFILM (ØVERST PÅ SIDEN) fra kurset: "Tilgivelse for hjertemennesker - Tilgiv dig selv og andre i tre lette trin"  .

I kærlighed,

Ursula Maria Jensen

Nyhedsbrev


Er du parat til at modtage LOOOVE, gode råd og tips, så tilmeld dig fluks til mit nyhedsbrev.


(PS. Når du skriver dig op får du samtidig foræret min meditation "Det rensende bad i det hellige tempel" :-)