HJERTEMENNESKER

GENERELT OM HJERTEMENNESKER/"EMPATER"

BEGREBET HJERTEMENNESKE KONTRA BEGREBET EMPAT

Et "hjertemenneske" og en "empat" (eller en "medføler") er i virkeligheden det samme - men for mig lyder "hjertemenneske" bare smukkere og nemmere at sige på dansk end både "empat" og "medføler".


Samtidig sætter begrebet hjertemenneske også fokus på selve det, der er det vigtigste i hele verden for alle hjertemennesker/empater - nemlig at leve hver eneste sekund i livet ud fra HJERTET og KÆRLIGHEDEN. Det er disse to ting, der er hele kernen i livet og omdrejningspunktet for et hjertemenneske.


Dette er så vigtigt, at hvis de bliver nødt til at træffe et valg, som de ikke synes er i overensstemmelse med kærligheden, er det ekstremt smertefuldt for dem. Det går simpelthen imod deres inderste værdier og livsmission, som er "at sprede kærlighed på Jorden".



HJERTEMENNESKER HAR MEGET HØJE KRAV TIL SIG SELV

Mange hjertemennesker har virkelig hårde og høje krav til sig selv. De går ofte rundt og dømmer sig selv "ude" og hamrer sig selv i hovedet for ikke at have været lige så 100% korrekte og næstekærlige, som de synes, de burde være HELE TIDEN.


Det er nemlig sådan, at hver gang, de gør noget, som de selv synes, er i uoverensstemmelse med deres værdier (og det er jo fuldstændigt umuligt at gå rundt i verden uden at lave masser af fejltagelser og utilsigtet at såre andre eller bare at tro, man har såret andre), så er de som oftest meget dømmende mod sig selv.


Jeg har coachet masser af hjertemennesker, som tror, at de nærmest er jordens ondeste menneske, bare de har lavet en mikroskopisk lille fejltagelse - selvom de i virkeligheden er nogle af de sødeste, kærligste og mest behagelige mennesker man kan omgås, og selvom de sætter andres velbefindende vikeligt højt - ofte endda højere end deres eget!


Det kan derfor være utroligt vigtigt for hjertemennesket at arbejde med selvtilgivelse.



HJERTEMENNESKER OG SELVVÆRD

Dette betyder så også, at hjertemennesker ofte har et relativt lavt selvværd - dels fordi de ikke synes, at de lever op til deres egne høje krav for, hvordan et godt menneske skal opføre sig, og dels fordi de gennem deres liv gang på gang har følt, at de tænkte, følte og reagerede anderledes end andre mennesker, og derfor har følt sig forkerte, og måske endda har betvivlet, omh de overhovedet hørte hjemme på jorden.


Derfor har hjertemennesker ofte rigtig godt af at arbejde med selvværds-, groundings- og selvhealingsøvelser.




OM HJERTEMENNESKER OG DET AT GØRE ANDRE ONDT

Det gør det heller ikke nemmere for hjertemennesker, at det sidste i verden de ønsker er at såre andre, og at de ikke vil gøre andre kede af det (som de tror de andre bliver, hvis de bliver vrede))


Og de ting de dømmer sig selv så hårdt for, for er ofte bittesmå ting set i perspektiv af hvor mange andre selviske gerninger, andre folk gør ude i verden.


I kærlighed,

Ursula Maria Jensen

Nyhedsbrev


Er du parat til at modtage LOOOVE, gode råd og tips, så tilmeld dig fluks til mit nyhedsbrev.


(PS. Når du skriver dig op får du samtidig foræret min meditation "Det rensende bad i det hellige tempel" :-)