Et af de meget store problemer, som jeg har mødt hos SÅ mange af mine vidunderlige coach-kunder, (og som jeg virkelig også kender fra mig selv), har været, at de har haft utroligt svært ved at sætte grænser.
Der sker meget nemt det for hjertemennesker, at de bliver så angste for, at folk skal blive sure på dem, hvis de siger fra. Samtidigt har de også den der altid iboende frygt for at gøre andre kede af det.
Dette resulterer i, at de meget nemt kommer til at tillade, at andre går over deres grænser. Og måske siger de derfor ikke STOP i tide, eller de kommer til at sige JA til noget, som ikke føles rigtigt for dem.
Dybest set handler det hele jo om drømmen om at blive elsket – og om den der forfærdelige angst for, at man ikke bliver elsket, når man siger fra og viser sig, som man er.
Men det paradoksale her er, at hvis du ikke siger fra og sætter grænser, (der hvor det er vigtigt for dig vel at mærke), så er du ikke tro mod dig selv, og så er du ikke dit "autentiske jeg".
Og hvis folk så elsker dig for den falske person, du lader som, du er - ja så er det jo alligevel ikke DIG, som de elsker.
Derfor vil du stadig kunne mærke et kæmpe hul indeni - for du kan mærke, at det føles falsk, at det ikke er dit autentiske jeg, der bliver elsket.
Du mangler simpelthen stadigvæk at få kærlighed for den DU ER, og ikke for skuespilleren med den falske maske.
Så det er lidt som at tisse i bukserne, når vi prøver at lade være med at sætte grænser og med at vise "hvor vi går til", og hvem vi egentlig er - Det kan virke rart i momentet, for så undgår vi ballade, konflikter og at nogen bliver sure på os - Og så tror vi, at vi er elsket.
Men det ikke dit sande DIG, der bliver elsker, og det vil altid kunne mærkes som en smerte indeni.
Hvis du sætter grænser, kan det selvfølgelig godt være, at nogle vil blive irriteret på dig (især i starten, hvis de er vant til, at du altid føjer dem). Men til gengæld, når du så bliver elsket, er det for dit sande jeg og ikke for den falske person - og det føles så meget mere sandt, rigtigt og godt at blive elsket der!
SAMTIDIGT har jeg også gennem livet lært, at i det store hele, så respekterer andre folk i høj grad faktisk mennesker, som tør være tro mod sig selv og sætte (venlige selvfølgelig) grænser! I virkeligheden har andre ikke så stor respekt for folk, der agerer som "dørmåtter".
Så kære ven! Min opfordring til dig er, at du skal gå ud i verden og lige så stille og roligt øve dig på at sætte grænser! Jo mere du gør det, des mere "hel" vil du føle dig, og des mere elskelig vil du være.
Det skal selvfølgelig gøres på en ordentlig og respektfuld måde - men det ved jeg, at du vil gøre - fordi du er DIG!
I videoen øverst på siden :-) (eller hvis den ikke uploader kan du alternativt se videoen her >>).
PS. Kunne du lide hvad du læste om? Så spred kærligheden ved at dele denne artikel med dine venner :-)
I kærlighed,
Er du parat til at modtage LOOOVE, gode råd og tips, så tilmeld dig fluks til mit nyhedsbrev.
(PS. Når du skriver dig op får du samtidig foræret min meditation "Det rensende bad i det hellige tempel" :-)
Copyright © All Rights Reserved. Hjertemennesker v. Ursula Maria Jensen. Hjertemennesker.dk. CVR NR. 30305264
Copyright fotos Maria Ursula Jensen eller <a href='http://www.123rf.com/profile_byheaven'>byheaven / 123RF Stock Photo</a>